Informationsindsamling
Her er hele vejen fra en nyhed hos et medie til dagens udgave af Tant.
Hvor historierne kommer fra
Vi henter fra danske mediers egne offentlige nyhedsfeeds: DR Nyheder, TV 2, Politiken, Berlingske og Information. Vi henter kun det, medierne selv stiller frit til rådighed - overskrift, tidspunkt, link og et kort uddrag. Aldrig hele artikler.
Trin for trin
- Hver morgen henter vi de nyeste historier fra mediernes feeds.
- Historier om samme sag samles til én begivenhed, så en sag ikke tæller flere gange - og så vi kan se, hvor bredt den dækkes.
- En AI skriver et kort resumé og vurderer, hvor meget sagen kan betyde for os, med en begrundelse og en usikkerhed.
- Vi sætter de to tal op mod hinanden, regner gabet ud og udgiver dagens liste med det største gab øverst.
Hvad vi ikke måler
Vi måler ikke tv-sening, radiolytning, podcast, Facebook, TikTok, X, YouTube eller Google-søgninger, og vi følger heller ikke regionale medier, fagmedier eller udenlandsk presse. Medieopmærksomhed betyder her: hvor mange af medierne i Tants aktuelle medieunivers der skriver om historien, og hvor mange artikler de skriver.
Hvilket tidsrum
Dagens tal bygger på de artikler, Tant har samlet til historien. Vi gemmer også senere observationer, men varighed og hastighed indgår endnu ikke i scoren, fordi det kræver en mere sikker genkendelse af samme historie på tværs af dage.
Hvad vi måler på siden
Vi tæller anonymt, hvor mange gange en historie bliver vist, hvor mange der klikker videre til mediet, og hvor mange der åbner begrundelsen. Vi gemmer ingen IP-adresser og følger dig ikke fra besøg til besøg. Se privatliv og cookies.
Arkivet bagud
Vi fylder også arkivet bagud med tidligere dage. Det sker fra arkiverede udgaver af de samme offentlige nyhedsfeeds og med et fast loft for, hvor meget der hentes pr. døgn.
Når noget mangler
Går et feed ned, eller er der for få historier på en dag, springer vi dagen over frem for at gætte. Derfor kan der være huller i arkivet.